De danske forbehold

De danske forbehold

Forklar indholdet i de danske forbehold:

Danmark og euroen

Der diskuteres meget omkring den her Euro. Skal den indføres i Danmark eller ej? Ved sidste valg stemte lidt over 53 procent af Danmarks befolkning nej til at få indført Euroen, og vi har derfor stadig bibeholdt vores Danske krone.

Der er en del ulemper ved indførsel af den her Euro:

Fordele:

1 - Ingen risiko for valutakursændringer inden for euro-området. Erhvervslivet slipper for usikkerheden ved at veksle hjemtjent valuta om til kroner, fordi kursen op euro kan ændre sig. Der er nemlig ingen kurs, når man har de samme penge.

2 - Ingen spekulation om kronen, fordi den jo afskaffes og erstattes med euroen.

3 - Måske en lidt lavere rente.

4 - Lettere at sammenligne priser når det gøres op i samme mønt.

5 - Intet besvær og ingen udgifter ved at veksle indenfor euro-området.

6 - Måske en lidt større udenrigshandel. (eksport og import)

7 - Større konkurrence og derved lavere priser  på lang sigt.

8 - Mulighed for større indflydelse på EU´s økonomiske politik.

Ulemper:

1 - Ingen mulighed for at føre en selvstændig valutapolitik og pengepolitik til gavn for beskæftigelse og økonomisk udvikling. I en nødsituation kan et euroland ikke devaluere.

2 - Euro-systemet er ufleksibelt. Der er kun en valutakurs og en rente i hele euro-området, men landende kan være i en forskellig konjunkturfase og derfor kan nogle lande have brig for en højere rente og andre for en lavere rente.

3 - Eurolande med offentlige overskud kan pålægges bøder.

4 - Euroen fører hurtigere til ens lønninger, skatter og sociale ydelser i hele området.

5 - En overgang fra kroner til euro er kostbar, fordi alle pengeautomater m.m. skal udskiftes i hele landet.

6 - Der er risiko for et prishop, når kronen erstattes med euroen.

Retligt samarbejde

Retligt samarbejde betyder, at Danmark deltager (Men kun så længe at beslutningerne tages med énstemmighed) i det fælles EU-samarbejde om fx regler om fællesasylregler, politisamarbejde, indvandrerpolitik, fælles regler for visum mv. På grund af de mange flygtninge, der søger til Europa i disse år, er EU i fuld gang med at lave fælles regler på dette område.

Danmarks deltagelse i dette samarbejde er begrænset(Maastricht-traktaten) pga Edinburgh-aftalen.

Unionsborgerskab

Er betegnelsen for en nogle rettigheder, der er tildelt statsborgere i EU's medlemslande.

Unionsborgerskabet blev indført i 1992 da Maastricht-traktaten blev vedtaget. Enhver statsborger i en land der er medlem af EU, har efter Maastricht-traktaten derudover Unionsborgerskab.

Unionsborgerskabet giver en borgerne nogle rettigheder som for eksempel ret til fri bevægelighed og ophold inden for de lande der er medlem i EU. Derudover har de stemmeret og valgbarhed til kommunalvalg og valg til Europaparlamentet samt diverse rettigheder knyttet til diplomatisk og konsulær beskyttelse.

Unionsborgerskab komplementerer nationalstaternes statsborgerskab, men erstatter ikke dette. Denne præcisering blev skrevet ind i Amsterdamtraktaten. Tanken på dette fælles borgerskab voksede frem i 1970'erne.

Det danske forvar

Vi får lov af de andre lande til at holde os udenfor bestræbelserne på at oprette et fælles eu militær.