Når EU lovgiver
1. Hvad er overstatsligt arbejde?
Overstatsligt arbejde er den form for statslig
arbejde som EU udfører. At være overstatslig betyder, at de kan træffe
beslutninger, som gælder direkte i det enkelte medlemsland. Hvis EU f.eks.
vælger at forbyde snus eller andre tobaksprodukter fordi de er sundhedsskadelige,
så bliver loven vedtaget direkte i Danmark, uden at folketinget skal godkende
eller stemme om denne lov. Lovene bliver vedtaget gennem flertalsafgørelser,
som gør, at landene kan danne en slags alliance overfor hinanden - hvis
skandinavien og resten af Nordeuropa er imod et lovforslag fra sydeuropa, så
stemmer skandinavien og nordeuropa nej til en lov, hvor sydeuropa stemmer ja.
Selvom sydeuropa stemmer ja, taber de flertalsafgørelsen, og de skal nu leve
under en lov, som de ikke selv har sagt ja til det - det kaldes iøvrigt for
konkurrence demokrati.
2. Forklar forskellen på et direktiv og en forordning
Et direktiv
er en blandt flere typer af retsakter, som Den Europæiske Union udsteder for at håndhæve sine beføjelser i henhold til EU- og EUF-traktaterne.
Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede
mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til
de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen.
Gennemførelse sker typisk i form af justeringer i eksisterende love og/eller
udstedelse af nye bekendtgørelser. Først når en regel i et direktivet er
gennemført i en stats lovgivning, kan borgerne i staten støtte ret på reglen;
og i så faldt støtter man sin ret på reglen, som den fremstår i den nationale
lovgivning, og ikke på reglen, som den fremgår af direktivet.
Derfor adskiller direktivet sig fra
f.eks. forordninger, som
er almengyldige, bindende i alle enkeltheder og umiddelbart gyldige i hver medlemsstat.
En "forordning" er en
bindende retsakt. Det skal følges i alle enkeltheder i hele EU. Da EU fx
ønskede at beskytte navnene på landbrugsprodukter fra
visse områder, såsom Parmaskinken, vedtog Rådet en forordning.
3. Forklar lovgivningsprocessen i EU, altså hvordan en lov vedtages i
EU
Europa-Kommissionen
stiller lovforslag, og Ministerrådet/Europa-Parlamentet beslutter, om de skal
vedtages. Ministerrådet vedtager EU's love enten alene eller sammen med
Europa-Parlamentet. Ofte skal nogle af parlamentets faste udvalg høres, f.eks.
Det Økonomiske Udvalg, Det Sociale Udvalg eller Regionsudvalget.
Når
en lov er vedtaget, har medlemslandene pligt til at gennemføre den. Det er
Europa-Kommissionens opgave at kontrollere, at lovgivningen i EU overholdes.
EF-Domstolen dømmer i sager, der hører under Fællesretten. Revisionsretten
kontrollerer, om EU's regnskaber er korrekte, og om institutionerne følger budgetter og
regler.
4. Hvad er lobbyisme?
Lobbyisme er den
uformelle aktivitet, der udøves af enkeltpersoner eller organisationer, for at
påvirke medlemmerne af en lovgivende forsamling til at indtage et bestemt
standpunkt i et lovgivningsanliggende.
Lobbyisme,
er Fx i EU er der lobbyister, de har til formål at sikre deres arbejdsgivers
interesser.
Fx,
hvis du havde et stort firma, der lavede tobak, så ville du være interesseret
i, at det ikke blev alt for besværligt, fx hvis du skulle overholde visse miljø
krav. Sådanne miljø krav kan fastsættes i EU, derfor sender du din lobbyist til
EU, så han kan påvirke beslutningstagerne til at tage nogle beslutninger der er
gode for dig...
Altså er lobbyister folk der prøver at påvirke
beslutningstagerne til at tage nogle bestemte beslutninger…
5. Diskuter om lobbyisme er godt
eller skidt, inddrag filmen i jeres besvarelse.
Fordele:
- Det gode ved det kan så fx være,
at beslutningstagerne får en masse information om hvorfor de bør gøre netop det
lobbyisterne ønsker. Altså så de bliver bedre i stand til at tage de gode
beslutninger.
- lobbyister er fra fagforeninger
som kæmper for arbejderens bedste.
Ulemper:
- Det dårlige kan så fx være, at
miljø krav ikke bliver helt så store
- Demokratisk problem, fordi det
kun er dem med ressourcer der høres og så vil forbrugeren vil blive glemt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar